NEW ZEALAND
19.10 - 2.12.2008
Det er søndag den 19. okt. 2008
Vi landede i nat kl. 02.00 i Auckland. Desværre var vore kufferter ødelagte, så vi måtte brug en ekstra time i bagageservicen. Vi skal have nogle nye kufferter og der er lukket i dag, så vi må vente til i morgen.
Ellers er alt godt bortset fra, at vi er lidt trætte.Nu skal vi ud og se byen. Det gøres nemt, da vi bor i hotellet i tilknytning til 
SkyTower. Det er lige i centrum
Aucklandbroen Vores Camilla, tror vi Direkte ned fra tårnet 2 bygninger, bygget som skibe
Herefter må vi en tur rundt i Auckland. Jo, havnen og sejlskibe / sejl, det er Auckland
Træningsbåde til Americas cup Vinderbåden af Americas cup frokust på en havne cafe Sky Tower kan også
ses fra havnen
Mandag den 20. okt. 2008
Fik nye kufferter og så ud til lufthavnen, hvor vi skal hente vores nye hjem , Mauri-bussen (mobil home), for en længere periode. Det gik forholdsvis let, så ved 12.30-tiden havde vi fået leveret et styk Folkevognsbus med
sovekabine på ladet. Jeg var dog lidt i tvivl om der var en rigtig motor i. Det er jeg fortsat.
Så gik turen nordpå ad hovedvej 1, hvor vi "lige ville se lidt af det nordlige". 
Første nat blev valgt lidt tilfældigt, da vi kom til at køre for langt til det vi var blevet orientert om.
Det blev Waiwera Nu var vi igang
Herefter gik turen op til Bay of Islands, som er New Zealands vugge. Det var her de første indvandrere kom ind.
Kort lover Bays of Islands The Waitangi Treaty House en original Mauri kano Plade for aftale om
20 m lang jord og rettigheder
Vi mtte også til Russel, som var 1800-tallets Drug-, hore- og slagsmålsby. Det var dette sted alle sø-folk og søfarer brugte som hvilestation her.
Færge fra Paihia til Russel Russel havn Det første trykkeri (biblen) Den første hvidekvinde født i NZ
Herefter gik turen til Kerikeri 
Karin hygger med en and (et ben) Missionærhuset fra 1835 Skitse af byen fra 1840
En lokal Mauri høvding Karin ved høvdingernes samlingsplads, når de drog i krig En anden lokal Mauri høvding
Så kørte vi videre nordpå 
Dog så vi "lige" en chokoladefafrik Et stop i CableBay Ninety mile beach
på vejen ud af Kerikeri
Efter at have på stranden på Ninety mile beach satte vi kursen sydover på vestkysten.
Vi skød en genvej via en lille færge og nåede til Rawene
Det var der færgen lagde til. Da var det nemlig mørkt. Der blev redt op på en stille P-plads.
Dagen efter gik turen videre sydover Kauritræer i store størrelser var temaet.
Indgang til træet, der 12oo år gammelt Dette træ er 240 år gammelt. Omkreds ca 24 m
Senere på dagen nåede vi til Dargaville. Museet er kendt for, at de har en samling om Rainbow Warrier og om Rav.
Rainbow Warrior Franskmændene sank Der var oså nogle Kiwier
Herefter gik det sydover til Auckland. Det begyndte imidlertid at regne og storme, så det var svært at holde KiWibussen
på vejen. Derfor valgte Jeppe, at ringe på et sted før Auckland og spørge om lov til at holde på Deres plads.Det fik vi lov til.
Det viste sig nbæste morgen, at vi havde fået lov til at holde på en lokal jordbær plantage. Kl. 7.00 om
morgenen bankede ejeren på vor dør med friske jordbær. Hvad siger så !!! Tusind tak En sjov oplevelse.
Nu gik det via Auckland videre til Waihi, sydøst for Auckland. Her er og var New Zealands største guldmine,
som vi kunne få adgang til, ja og så "dog". Vi kunne se ned i den aktive mine.
Et gl. tog til transport af guldet Kort over området Selve guldmine. Den er åben
Herfra valgte vi at køre ud til kysten syd for Tauranga. Her var der en dejlig strand.
En flot udsigt Vejret var meget omskifteligt. Et flot seneri
Tauranga havde en lille udslukt vulkan, som vi kunne gå rundt om. Der var ca. 3,5 km rundt. En meget flot tur.
Efter 2 dage der kørte vi videre den 27.10. til Rotoruo, som var/er Mauiernes hovedstad.
På vejen kom vi gennem Kiwiland, hvor hele dette eventyr florerede og vor befolkningen i Te Puke, blev meget rige.
Nu er frugten over næste hele NZ
Kewi Park Kewiblomst før frugten Plantage (ligner vinstokkemark)
Så holdt vi ind ved en frugthandel på vejen. Hun var rigtig sød og fortalte os alt om Kewiavlen og Advokadotræerne.
Jeppe holder advokatorer Frugten sidder som æbler og færer
Kewi og advokados høstes kun en gang om året. Advokado høstes inovember og Kewi i april / maj.
Nu er vi kommet til Rotoruo, hvor vi bor på en Top 10 ved Lake Blue.
Der er bestilt oplevelser for de næste dage. I aften den 28. okt. 2008 skal vi til Mauriopvisning med Maurimad.
Ja. Nu har vi været der og har fortsat netadgang. Derfor denne hurtige opfølgning
Karin ved indgangen Mændenes velkomstsøgen Sådan hilser man på hinanden
Landsby liv fra dengang, Ja, ja men det er flot sat op og gav en god oplevelse.
I morgen skal vi på en raftingtur
Efter raftingtur, skal vi i mudderbad Herefter skal vi på en fårefarm og se dette og hundetræning
Den 29.okt. 2008
skal vi på en heldags tur, der starter med en raftingtur.
Jo det kunne godt se ud som om vi skulle på "en lille sejltur" på en flod
Virkeligheden blev mere aktuel, da vi skulle igennem flere vandfald, hvor et af disse var på 3,5 m. Det var en tur hvor Jeppe var godt og grundigt under vandet(sidder i spidsen i venstre side) og holdt godt fast i Karin (lige bag ved).
Herefter var belønningen til Karin, at vi skulle i mineralbade og mudderbad.
Indgangen til denne lugtzone Mudderbad i varmt vand mineralbad
Ja, vi havde travlt, så vi måtte se at komme til næste attraktion, som var fåreavl og klipning m.m.
Det var opvisning i fåreracer og hvordan hunde kan tæmme dem. Her er der 3 hunde på ryggen af fårene
Herefter skulle vi på en New Zealand bundegård /farm
Her var der strudse En okse på 1.2 ton Lamaer og en okse på 0,8 ton med store horn
Så måtte vi se at komme tilbage til Campingpladsen, men vi måtte "lige igennnem Rotorua". Her så vi:
Byens museum Det blå bad (første med svømning) Svovlbredden. Det lugter godt af svovl. Det syder over hele byen.
I morgen den 30. 0kt. 2008 og Hallowin og så skal der slappes af.
Den 31. okt kørte vi ud af Rotorua, efter vi havde set lidt mere på byen og hentet Karins nye bukser.
Inden vi kørte sydover, måtte vi lige se den begravede by, som blev dækket / begravet i 2 til 5 meter aske og sten i 1886. Byen er nu ved at blive udgravet.
Områdekort syd for Rotorua Jeppe ved indgangen Karin ved Præstens hytte
De befriede ham efter 4 dage,
men han døde nogle måned efter
Der var også en flot natur.
Hvide terasser forsvandt ved udbrud Flot vandfald i parken Udsigt i parken til Vulkan der forvoldte det hele
Så var det også med at syd over og vi sov på en rasteplads lige nord for byen Taupo. Vi sov ved en kraftig flod og vandfald, Huka Falls (11 m fald). Næste morgen kørte vi gennem Taupo, som var en rigtig flot by, der strålede af "turistby i en flot klasse". Vi gjorde holdt i Turangi og spurgte os lidt frem på turistinformatonen om bjergene. Her fik vi at vide, at vejret ville blive værre og værre i de næste 3 dage. Derfor skyndte vi os at køre op i Tongariro National Park med de 3 vulkaner,
hvor Mount Tongariro fortsat er lidt aktiv. Her skulle vi vandre i 4 til 5 timer fra Whakapapa Village.
Tangarino Nationalparken med 3 vulkaner Karin ser på den lidt aktive(1968 m) Denne er Mt. Ruapehu (2796m)
Jeppe i sporet Karin i sporet Et lille vandfald hvor nogle rapellede Start og slutsted for turen
Vi var godt trætte og besluttede at køre videre Ohakune, hvor der blev overnattet på Campingplads. Det var rigtigt godt koldt, så der skulle strøm og varme på vognen. Ellers var det for koldt. Næste dag kørte vi videre sydover mod Wanganui.
Vi kørte af en naturskønvej, der dog var alt for primitiv. Det tog rigtigt langt tid og var ej heller helt sikker at køre på.
Forinden vi kom ind på denne vej var vi igennem verdens grimmeste by, Raetihi, der var helt forfærdelig rodet.
Vejen fulgte floden, Wanganui floden En gl.religiøst kult by fra 1960 Og så kom vi til Wanganai
Vi brugte lidt tid i byen og blev lidt overrasket over hvor flot vi fandt byen. Vi gik også lidt rundt for at få antihistamin til Karin.
Hun havde fået nogle udslet, som vi ikke kunne find ud af hvad det kunne være.
Områdekort Billede fra Wanganui
Turen gik videre over Bulls, Palmestone Nt., Ashhurst, Woodville og til Dannevirke
The Bull og man ner det En stor vindmøllepark En stor kløft og regnbuen ved Danevirke
Danevirke er stedet , hvor "der var flere danskere samlet", så man kaldte det danskerstedet (ca. 1864-erne)
Byskilt Vindmølle og Copenhagen squere Rådhus med Dannebro til højre Danske navne på vejskilte
Det var lidt trist at se, at de danskere, der var taget herud, .ikke blev særligt gamle, De blev ofte mellem 21 og 45
Der blev overnattet uden for byen i landlige omgivelser
Vi kørte videre næste dag den 1.nov. 2008. Jeppe ville gerne ned i det østlige hjørne Cape Palliser og se disse rå klipper der. På vejen derned kom vi gennem flotte byer med hvert deres særpræg
En sjov rutsebane Et flot rodendruntræ Årlig konkurrance i fåreklipning Felltog og fangelejr for Japaner
Fyret i sydøstlige hjørne En sælkoloni var der også Solnedgang, med sydøens vulkan på
Der blev sovet i Lake ferry, hvor der dog ej var nogen færgeforbindelse til andre steder. Næste dag kørte vi til Wellington. Det vil sige at vi kørte til Lower Hutt, som er forstad til Wellington og hvor campingpladsen var. Der var vi den 3.nov.
Te Papa Tongare Museet City Center, Et flot sted 
Bybillede Cable Car til Mt. Victoria Bybillede Regeringsbygningen
Vi er dog godt trætte af, at det stor set har blæst ad hel.... til lige siden vi er kommet til New Zealand. I dag er det samtidigt et meget vådt vejr, så nu er bæret flydt over og vi har bestemt at tage færgen til sydøen i morgen aften. Vi håber vejret dernede bliver bedre. Vi ved, at det bliver lysere og lysere jo længere vi kommer syd på. Vi håber vejret følger det.
Joo vi sejler over kl. 20.00. Og dog, det gjorde vi ikke. Næste dag, den 5. nov. 2008, var en god solskinsdag,
men fortsat med megen blæst. Vi fik lavet vores billet om, så vi kunne tage færgen kl. 18.15.
Dermed var der en ekstra god dag i Wellington, som er landets hovedstad.
Udsigten fra Mt. Victoria Den gamle operabygning Renoveret havnefront 
innerislandsferry Kort over sejlruten Farvel til nordøen
Kl. 21.30 efter en forholdsvis rolig sejltur, kom vi i land på sydøen i Picton. Det var bare ”rundt om nogle hjørner” og så finde en parkeringsplads, hvor vi kunne overnatte.
Vi startede næste morgen, den 6.nov med at se byen bedre. Den var faktisk rigtigt flot
Hovedgaden Fjorden og indsejlingen Lystbådehavn og flotte huse
Herefter kørte vi mod vest nordvest for at se Nelson og Mutoeka Her skulle der være meget kunst og gallerier.
NZ ældste teaterbygning Et sjovt klokketårn til kirken bagved
Nielson var nu ikke det store hit og der var nu nok ej heller så meget resten af vejen. Dog var der et sjov museum lidt uden for Nelson, der hed VOV. Her kunne vi se kunst, udklædning og gamle biler.
Roll Royse ved indgangen Miss Sveden med store balloner Renault fra 1880-erne
Om aftenen var vi fremme i Mutoeka, hvor vi fandt en dejlig strandplads til vor overnatning.
Der var kraftig tidevand Udsigten fra vor soveplads
Den 7. nov. blev en kold nat, hvor vi konstaterede, at der var kommet sne i bjergene rundt om os. Vejret var dog rigtigt godt, så vi slappede af, da solen fik magt. Så blev der solbadet resten dagen. Vi kørte til Richmond, hvor vi sover på Top10. Inden det blev aften, blev der løber en 7-
Næste dag valgte vi at køre til Kaikoura, som ligge lidt syd over på østkysten. På vejen derned måtte vi tilbage gennembyerne Nilson, Havelock. Da vi kom til Blenheim, kom vi ind i et stort vinområde, Marlborough South
Vi måtte ind og smage på vinen. Vinmarkerne har ofte roser i kanten En ny høst starter
30-
Strand og bjerge før Kaikoura Sælkolonier var der mange steder Strand og bjerge i Kaikoura
Næste dag den 9.nov. skulle vi på hvaltur. Det var det man gjorde her i Kaikoura.
Kl. 10.30 var det bare derudad Vi skulle se en Sperm Hval (Kaskelot) Og her er den 
Her er halerne
Herefter var der delfiner og en Albatros
Da Karin havde overstået sin søsyge, var vi klar til at forlade Kaikoura. Solen var ved at komme lidt frem. Jeg skal love for, at det billede ændrede sig, da vi begav os ind i fjeldene og tog os gennem Lewis Passet til Westport på vestkysten (krydsede øen). Føj et regnvejr det blev og fortsat er her efter mørkets frembrud. JO, nu vil vi gerne snart have lidt mere sol og varme.
Turen gennem fjeldene var nu nok flot, men regnfuld Der var også fortsat sne i rabatten
Vi kom til Westport sidst på eftermiddagen. Byen er meget stille og har en historie fra kuludskibning og guldgravning. Sidstnævnte skete lige ude på stranden ved siden af havnen i havet. Det var her der blev gjort store fund i 1860-erne.
Nu er det en meget kedelig by.
Ja det regnede gennem passet og endnu Byens rådhus Byens museum
Der var ikke meget at bliver der efter så vi kørte videre dagen efter.
Her var det sjov at se kul direkte i vejsiden og et andet sted gravede de fortsat efter guld direkte på en marken
Det sorte i vejsiden er kuld og stykkerne er herfra Vejsiderne og bjergene er af sand og jord og skrider meget.
Her er en motorcykel kommet galt afsted.
Det gik videre sydover, hvor vi så 
Pancake rocks og blowholes
Derfra gik det videre sydover til Greymouth, som også var en lidt kedelig by. Vi så byen 
Floden udløb i havet og udskibningssted (nedlagt) og besluttede at sove i naturen "på stranden" ved en "rockerborg".
Næste morgen gik det så ind over til Franz Josef Glacieren. I byen var det nogenlunde vejr, med det det blev kedeligt 
regnvejr, da vi kom op til Glacieren
Vi kørte videre til den næste glacier, Fox Glacieren. Der var vi heldigere med vejret. Der regnede det ikke selvom
der kun er ca. 20 km. mellem dem.
Fox Glacieren i godt vejr Karin ved glacieren og her er Jeppe gået tættere på
Så var denne dag ved at være brugt, så vi fandt et dejligt sted ved stranden i Haast. Det er der vi skal til at gå ind
over Haastpasset for at komme til Wanaka og Queenstown. Det venter vi med til næste dag.
En dejlig aften, hvor vi "endelig fik solen at se" også med en flot nedgang.
Næste morgen den 12. nov. var der desværre ingen sol, men det kom der, da vi begyndte at køre
ind gennem dalene, kløfterne og bjergene - Haast-passet.
En dejlig skønhed, især, når solen skinner Her spiste vi morgenmad, pga. sandfluer i Haast
Sidst på dagen kom vi til Wanaka, der også viste sig fra sin flotte side. 
Karin i bybilledet Vi fik også en dejlig cykeltur om søen
Aftenmad på campingspladsen Vindstille og klar sol - FLOT Illutionsby lidt uden for Wanaka
Puzzling World
Efter et par dejlige solskinsdage drog vi videre syd over - Cardrona dalen, hvor der blev gravet meget guld i 1860 -erne. Historien siger at 2 Mauier, der ledte efter sin hund, fandt gulv i floden og på den eftermiddag, fik de 11-
Jo mon ikke de kunne håbe, at hunden løb derover igen.
Kort Wanaka og Queenstown Den gamle Hotel i Cardrona Udsigt over til Queenstown
Her brød mobilhomet sammen på vej ned ad bjergvejen. Koblingen røg og Jeppe måtte køre bilen til Queenstown unden kobling. Det gik godt og da vi var godt trætte af Karins kløeri i bilen, som vi tror skyldtes lopper, besluttede vi, at vi ikke
ville have bilen tilbage, hvis de ville reparere den. Efter en del tlf.-snak fandt vi en ny løsning,. Nu kører vi i en personbil
og bor resten af ferien på moteller. Udlejningsfirfaet, Maui, havde nemlig ikke et andet mobilhome, som de kunne tilbyde os. Nu er det det og vi er rigtigt glade for at være mobil igen og at vi skal have nye håndklæder og sengetøj, hver gang vi flytter. Karin har været godt og grundigt plaget af noget, der kløer. Vi håber det stopper nu.
Her byttes der bil/transportmiddel Kort over Queenstown Queenstown set fra Skylift 
Vi er på skylifttower, bjerget Der er Bungy Jumb her Centrum i byen
Vi tog en dejlig sejltur på søen, der også inkluderede en fin middag på et gammelt spisested i den anden ende af søen.
Karin på havnevandring før afsejling Dampskibet fra 1902 (originalmotor i) Spisestedet fra 1890-erne
Det var en rigtig dejlig dag og aften den 15. nov., hvor vi sejlede tilbage ved 21.15-tiden, til en flot solnedgang.
Den næste dag den 16. nov startede ikke så godt. Det regnede. Vi løb en tur og var klar til at udforske Bungy Jump
stedet, hvor det var der, der blev sprunget fra første gang for 20 år siden. Der er faktisk jubilæum i denne weekend.
Broen der sprænges fra Prisskilt 
Her springes der Her samles der op
Det var også et sted hvor der var noget af Ringenes Herre der var optaget "lige bag ved".
Vi kørte videre til Arrow Town, der var en gammel guldmineby, hvor det i dag mest er et minde om de kummerlige forhold, som guldgraverne levede under og specielt Kineserne. Sidstnævnte kom kun for at grave guld og tog hjem "når de var færdig"
Arrow området Gaderne var lidt tomme, da regnen stod ned i stænger Kineserhytte, renoveret
Idag er det mandag den 17. nov og nu drager vi videre mod syd.
Her kom vvi først til Kingston, hvor der netop skulle optages en reklamefilm af det gamle damplokomativ.
Under optagelserne blev vejen afspærret af og alle fjernet, så "vi ikke kom med på filmen".
Det var vist det mest ophissende den dag. De næste byer vi kom igennem var i konkurrance om, at blive
Sydlandet kedeligste og grimme byer. Lumsden var for grim til et foto. Herefter kom
Winton Invercargill Bluff, der er havnebyen i syd
Herefter kørte vi lidt længere mod syd, hvor vi så "verdens ende"
NZ største havn, specielt til Sydøen 4200 km til sydpolen Herovre ligger Stewart Island
Herefter kørte vi øst på til det sydligste punkt på Sydøen, nemlig Slope Point. Her sov vi på et Motel/privat.
Motellet, er ejet af en Scotte Vi spiser aftenmad på hyggemaner Udsigt til får fra værelsesvinduet
Efter morgenmad var vi klar til at køre den sydlige kyst mod øst igennem, Catlins Highway.
Vi så forstenet træ/en skov Skulle have set Pingviner og delfiner ??? Vi så en stor Søløve (der ville sove)
Vi skulle også have set Jacks Blowhole, men Karins toldmodighed stod ikke til vandringen på 30 min.
Så det måtte opgives. Herefter var det kun ting der kunne ses fra bilen tilbage. Dog var "der lige"
Cathedral Cave var lukket pga. voldsomt hav Karin i regnskoven til et vandfald
Herefter gik det videre over Owaka og til Milton, hvor vi fandt hvile for natten.
Landet mod syd, blev et rigtigt landbrugsland, hvor specielt får, kvæg og krondyr kunne se på markerne.
Man kan godt se, at det er et meget mere veldrevet landbrug/kvægdrift, der foregår her. Det er Skotternes "hjemsted".
Før hed f.eks byen Dunnedin - Edingburg.
Forinden vi kom til Dunedin holdt vi stille i en lille fiskerby, Taieri Mouth, hvor jeg måtte beskue fangsten.
Elefantfisk (snabel for og hajhale bag) Langustere og elefantfisken
Derefter er vi fremme i Dunedin (dju ni den) den 19. 11. 2008. Jeppe havde været på nettet, så vi gik lige efter Hulmes Court, B&B, hvor jeg havde set en pris på 90 dollars. Det var en rigtig god pris. Det viste sig at være et rigtigt sødt sted, så vdet blev valgt. Der var også frit internet, så der er jo god kontakt til omverden.
Regionskort B&B Kort over byen
Duniden er bakkernes by. Det er en anstrængende by at gå i. Det er bakket og rigtigt store bakker. De har endda
verdens stejleste bakke, Balwin St.
Karin ville ikke sidde i bilen, når jeg kørte op
Herefter var det seværdighederne i bymidten
Den første kirken i NZ Centrum med Rådhus Togstationen Også en Kinesisk by
Der er også mange dyr at kigge på specielt på strandene. 
Her er Karin ved at træde ,på en Søløve Guløjet Pingvin er meget udbredt her Her er en fra det virkelige liv
Det kunne godt være meget blæsende og vi blev meget kolde en aften, hvor vi var på udkik . Vi så flere Pingviner komme op af havet, men ikke en godt nok til et billed. Næste dag "var vi på den igen" og så ikke nogen komme op. Men da vi gik tilbage til bilen, ja så stod ham her der pludselig "lige ved siden af sporet". Om det er en unge, der venter på sine forældre eller om det er en voksen, ved vi ikke. Det gør heller ikke noget for fantastisk er det.
Naturen er fortsat meget flot og på vejen til NZ eneste slot er dette
Dunedin ligger godt beskyttet Larnach er NZ eneste slot Slottet har også en flot have
Her er nogle sjove indslag fra byen
Ja, julen nærmer sig P-vagt på scooter Det her er vel en "stor Potter" En konge Albertroskoloni
Ja nu er det den 21. nov. og der er ikke meget, vi ikke har set her i byen. Derfor skal Karin have en luksus massagebehandling af Amy, en af ejerene af B&B. I morgen drager vi nordpå. Nu er der ikke mere her.
Vi kørte nord på hvor vi først standsede ved et pudsigt fenomen, hvor runde stenkugler kommer frem på kysten,
når jorden eroderes/skylles bort. Det er sten, der er dannet for milioner af år siden.
D. op til 3,2m Desværre eroderer de når de kommer frem til overfladen
Velkommen til Christchurch den 22. nov 2008, sidste by på vor rundtur på New Zealand.
Vi besøgte de centrale ting først.
Cathedral Squaere, byens torv Sporvognen Gondolstavning på floden, Avon
Vi fandt byen flot og grøn med rigtigt mange flotte parker, hvor der var sat nye blomster til "den nye sæsson".
Næste dag kørte vi dog ud på en halvø hvor vi fandt byen Akaroa, meget speciel. Der var ro, smukt og hyggeligt.
Vejret var dog ikke det bedste, men vi besluttede os til at blive der i 2 dage.
Halvøen er resterne af 3 vulkaner, hvor kraterhullet er åbnet mod havet. Derfor denne store naturlige havn.
Akaroa er meget fransk domineret, da det i første omgang i 1860-erne var franskmænd der emigrerede hertil.
Det satte Englænderne en stopper for og meddelte dem der var der, at det var Engelsk Land og sådan blev og
er det fortsat dog med Fransk elementer. Huset ovenfor tv. flagrer med fransk flag
Gammelt hvalfedtkogekar Byens Lighthouse Maurikirke. Maurierne ejer også land her
Vi tog tilbage til Christchurst, hvor vi tænkte på, at tage en sviptur til Fiji. Der er kun 2,5 times flyvning dertil. Vi fik ikke helt gjort noget ved det. Istedet så vi på vejrmeldingen, at et højtryk var på vej ind over området. Derfor blev vi i Christchurst.
Vi fandt et motel med eget spabad på værelset. Det tog vi.
Vi var også på mange markeder, for at finde et blåt emuæg. Ja sådant et ville Karin gerne have. Vi fandt intet. Derimod gik
vi på Antartic Center, der faktisk var rigtigt sjovt. Vi kom der for at se Blå Pingviner, men der var rigtigt meget sjovt der.
Indgangen til centret En blå Pingvin Karin hænger i et bæltekøretøj Jeppe i -8gr. på snescooter
Dagen efter var vi i en lille park, planteskole, hvor 2 ældre mennesker, havde lavet Gethsemane Garden. Det var virkeligt et besøg værd. De var meget religiøse og det var gud, der havde fortalt dem hvordan og hvad de skulle lave. Det måtte vi "lige se gennem fingrene med" for selve have/parken var helt utrolig. Det sidste skud de havde lavet var en kopi af Noah´s Ark, hvor længden var en trediedel og bredden var det halve. Denne bygning blev anvedt som kirke en gang om måneden og ellers som festsal. Der var 3 etager. Kirken øverst. Det var helt utoligt, at de har ville opføre noget sådant og egentligt godt gennemført. Selv boede de spartansk og enkelt. Jo GUD kan mange ting, når blot der er nogen til at udføre det.
Jeppe ved Noah´s Ark Karin i Prayers Garden Hvilestedet med en vandmølle
Ved at køre derud kom vi samtidig til en lille forstad, der hed Sumner. Den fandt vi så hyggelig, at vi besluttede at leje os ind der for resten af tiden vi var på New Zealand. Nu skulle det jo også blive rigtigt varmt. Så ville vi jo gerne være ved stranden.
Vi flyttede ind der, Cave Rock, den 28. nov og nyder stedet rigtigt meget. Vi har fået varmen og slapper rigtigt godt af her.
En aften tog vi en tur med Byens sporvogn, hvor de om aftenen kører rundt på den samme strækning, ca. 2,4 km, medens man spiser en købt middag. Det var rigt hyggeligt
Restarantsporvognen Vi sidder ved bordet Startere og menukort
Gennem reklamer i fjernsynet, så vi at der skule være Coca Cola Julekoncert i Parken i Christchurst. Den måtte vi se.
Det var næsten for meget amerikansk. Som Karin siger: Hvad har Coca Cola med julen at gøre. Jo det var en stort opsat koncert, som vi vel blot sagde nå til. Det er jo også lidt uvirkeligt, at det er så varmt og grønt, når det er jul. Men sådan er det altså her på den sydlige 
side af jorden/kloden.
Nu slapper vi af de sidste dage her på stranden i Sumner.
Udsigten fra vort værelse Karin på vej til stranden En lækker stor og dejlig strand
Vores bæger er nu ved at være fyldt op og vi begynder nu oftere og oftere, at tænke på, at nu skal vi også hjem. Det skal vi den 2. dec. Der flyver til via Singapore, hvor vi er i 3 dage og så går det resten af vejen hjem, til Christian, Camilla, Tom
og ikke mindst Søde Sophia.
Jeppes sommersandaler, har også gået nok nu. De er slit op og smidt ud.
Med mindre der opleves noget ekstra, så revideres hjemmesiden ikke mere på denne ferie. Dette skrevet den 30. nov 2008
1'ste søndag i advent. Rigtig god jul til alle
Jo, Vi fik uventet lidt ekstra i London, da vort fly ikke eksisterede, så vi kom først til København 4 timer senere end forventet. Derfor kunne hjemmesiden "lige ¨få det sidste på".
Vi kom flot til Singapore, godt nok 2,5 time senere. Nå ja, vi skulle jo også bare i seng på på et supert HOTEL RENDEZVOUS. Her var der elektrisk toiletbrædt, med 2 slags skylning (for og bag) og varmluft tørring . Der var også varme i selve brættet. Sidstnævnte var måske ikke nødvendigt, da gennemsnitstempereturen ligger på 28. gr.
Hotelllet lå lige i starten af "indkøbsgaden" Oarchard Road. Jeppe i boblebad i pool-området 
Ikke så langt fra Rafels Hotel Vi er på vej til Sentosa En lækker Ø /strandområde mod syd
Vi var i området hvor Singapore "startede", ved havnen.
Havnefront miljø Julen nærmer sig også i Singapore
Hereffter var vi China Town
Nyt Kinesisk Tempel En Terrakottesoldat Hindu tempel lige ved siden af China Town
Ustyrligt regnvejr Dejlig natstemning Pariserhjul (skyflyer)
Nu er ringen ved at være sluttet på denne dejlige tur til Australien incl Tasmanien (Tassi) og New Zealand
Dette er udsigtkortet fra Singapores Skyflyer, der afrunder hele vores tur. Lørdag den 6. dec 2008.
Nu er der kun 50 min til vores fly går til København, hvor vi skal se Christian, Camilla, Tom og søde Sophia.
Rigtig god jul til alle der har fulgt os på denne hjemmeside.
Karin & Jeppe